Generhverv eller kontrolprøve - love og SÅDAN !

Kurser:
Gladsaxe-Køreskole.dk laver weekendkurser til generhverv og kontrollende prøve i samarbejde med vores søster-skole: Charlottenlund-Køreskole.dk

Det er vidt forskelligt hvor mange elever Politiet laver til os.....
..Så ring altid og hør om mulighed for weekender eller aften eller selvstudie, det vil også være klogt at tage en samtale med en erfaren kørelærer inden du går igang.

Mvh. Søren og Finn

Læs først:
Der er stor juridisk forskel på at få en BETINGET FRAKENDELSE og skulle op til en kontrollerende køreprøve med en tidsfrist (6 mdr.) eller at man har mistet kørekortet helt efter f.eks. spritkørsel. Her er man GENERHVERVER af kørekortet da det er UBETINGET frakendt, typisk 3 år eller mere.

Så hold hovedet koldt og læs videre !

Betinget frakendelse:

Betinget frakendelse gives ofte ved 3 klip i kortet eller hastighedsoverskridelse over 60% (vejarbejde 40% !) eller...

Konsekvens:
Hvis du gør noget tilsvarende inden for prøveperioden på 3 år bliver kortet UBETINGET FRAKENDT og du er herefter på cykel i typisk start på 6 mdr. Større forseelser og gentagelser giver længere frakendelse.

Fristen:
Færdselsstyrelsen udsender efter dommen (1-2 mdr. typisk) et brev med fristen for hvornår du skal have bestået en kontrollerende prøve. Bemærk ALLE prøver (Minus lille trailerkort BE) består af en teori- og en køreprøve, altså 2 prøver.

Hvis fristen IKKE overholdes kommer der i løbet af et par dage en ny besked at FØRERETTEN er inddraget og kørekortet skal indsendes. Det efterlyses samtidigt og da vi er i 2024 ikke 1974 mere.... har mange patruljevogne de små nummerplade-scannere på taget og du bliver stoppet når nummerpladen er registreret i dit navn. Jo, det er sku' effektivt idag. Sender du IKKE dit kørekort ind kommer der en aftenstund en hyggelig ældre landpanser ved døren og træffer han dig ikke møder han til sidst op på arbejdspladsen for at få kørekortet med....
Ja, politiet er mere effektivt i dag, det er ikke Olsen Banden mere...
Bemærk at selv foto-bøder fra Schweitz i leasingbiler møder danske betjente op på arbejdspladsen for at identificere føreren - vi hjælper politiet i Schweitz og så hjælper de os med at identificere kontoejere af mulige skjulte penge...
Så man er i 2024 naiv hvis man tror politiet er tandløse og går i ternet tøj som i Olsen Banden....

Bemærk:
Ved alle prøver skal kørekortet medbringes, det er det første den sagkyndige spørger om - og har du "tilfældigt" (hmmm) glemt det - så bliver prøven ikke afholdt og gebyret på 1170.- er spildt og skal betales igen, og fristen står stadig på samme dato !!

Bestået/ikke bestået:
Prøven er en alm. teoriprøve der skal bestås på samme vilkår som alle andre; 20 ud af de 25 billeder skal være helt rigtige for at bestå. Er der kun 19.... tjaa, så beholder den sagkyndige dit kørekort og du må tage bussen hjem. Lad være med at køre hjem, da de sagkyndige ofte bemærker, når du har bilen holdende uden for.... og lader den efterlyse...
Når man ikke har et kort kører man ikk... alt det katten efter musen giver smerter når fælden klapper...

Hvis du IKKE består teoriprøven er du blevet GENERHVERV - dit kørekort sendes til destruktion og nummeret slettes i systemerne. Du får så først et kørekort, når BÅDE en ny teoriprøve og en køreprøve er bestået. Du får IKKE dit gamle kørekort tilbage bare fordi du består teoriprøven 2.gang...
Tjek venligst Færdselsstyrelsen, hvis du finder disse oplysninger forkerte....

Det er med andre ord ekstra surt at dumpe teoriprøven, fordi der er 2 prøver til du får et kørekort igen...(ny teori- og køreprøven)..

Og køreprøven på samme måde som teori... den SKAL bestås i første forsøg for at du beholder kortet. Der er dog så "kun" een prøve for at du har et kørekort igen.

Forberedelse i teori betaler sig med andre ord... !

VIGTIGT:
Har du flere kategorier, motorcykel, bil, lastbil, bus, lastbil med hænger, erhvervskort osv osv...
- Ja så ryger ALLE kørekort når du dumper. Du får dem igen hvis du bare består i bil.... men IKKE hvis du ikke er bestået senest 3. gang..... det er altså fuldstændigt idiotisk at f.eks. en buschauffør skulle få bus tilbage når han ikke engang kan finde ud af bestå 3. gang i bil og har haft det frakendt....Ikk... !!

Ergo består man ikke senest 3.gang skal man op i teori- og køreprøve i alle kategorier du ønsker at have i fremtiden.... !!

Papirgangen ved kontrollerende prøver:

- Du printer brevet ud fra Færdelsstyrelsen med fristen.
- Brevet og en P23 ansøgning afleveres til Borgerservice - bemærk de fleste steder skal der bestilles tid.
Vi klarer gerne papirgangen for dig da vi er på Borgerservice flere gange om ugen.

Borgerservice godkender som hovedregel med det samme, men da du med brevet giver dem ret til at slå dig op, bliver du kontrolleret om der "tilfældigvis" ligger flere sager der er opstået i mellemtiden....

Når du er godkendt kan der bestilles en teoriprøve !

Spørgsmål eller opstart?
Ring til Søren på 41 96 42 42 !


Ubetinget frakendelse:

Ubetinget frakendelse idømmes efter f.eks. Spritkørsel eller Narkokørsel. Vanvidskørsel eller 6 klip eller mere, eller du har lavet endnu en betinget frakendelse i prøveperioden på 3 år siden sidste betingede frakendelse.....

Hvis du har en ubetinget frakendelse har du ikke noget kørekort. Du må køre på cykel eller tog eller bus...

Kørekortet kan generhverves med en teori- og køreprøve, der selvfølgeligt skal bestås. Dumper man en prøve betales der fuldt gebyr på kr. 1170.-

Papirgangen:

Der skal søges om at få kortet/føreretten tilbage. Det gøres nemt hos Borgerservice, ring og bestil en tid. Få samtidigt taget et billede hos Borgerservice, så det er gjort. Er billedet ikke med ved selve den praktiske prøve, kan den sagkyndige ikke identificere at det er den rigtige person på det...... og prøven bliver afvist og gebyret betales igen... Så få det billede med det samme.... !

Sagsbehandlingstid:

Tjaa, bum bum.... hvis du har et alkohol/narkoproblem kan man forlange behandlingsforløb med kontrolprøver hos din læge... så kan tiden være lang...

Er det en administrativ frakendelse fordi fristen på en kontrolprøve er overskredet er det en anden sag. Det kan måske klares med det samme hos Borgerservice.

Alle andre eksempler tager fra et par dage til månder, alt efter hvad der står i registrene og situationen lige nu.

Når du er godkendt kan der bestilles en teoriprøve og når den er klaret en køreprøve !

Spørgsmål eller opstart?
Ring til Søren på 41 96 42 42 !